Liber XV O.T.O. ECCLESIA GNOSTICAE CATHOLICAE CANON MISSAE P dansk af Frater GCLO BEMRK: Denne oversttelse er en arbejdsudgave af Messen. Der vil som flge af dette vre diverse rettelser i den originale tekst. Dette skyldes at den originale messe indeholder mange uklare punkter. Disse har jeg forsgt at rette i denne oversttelse. Ved ethvert tvivlssprgsml br den originale udgave konsulteres. I Om templets indretning Mod st, dvs. i retning af Boleskine, som ligger p den syd- stlige bred af Loch Ness i Scotland, 3,5 km st for Foyers, str der en helligdom eller et Hjalter. Det skal vre 7 fod langt, 3 fod bredt, 3 fod 8 tommer hjt. Det skal dkkes af en blodrd alterdug broderet med en fransk lilje i guld, eller en flammende sol, eller et andet brugbart emblem. P hver side af dette skal der vre en sjle eller obelisk, med modstninger i sort og hvidt. Nedenfor alteret skal der vre et podium med tre trin, dannet af sorte og hvide kvadrater. Over det str hjalteret. P toppen af dette findes der en reproduktion af benbarings-Stlen med fire lys p hver side. Nedenfor Stlen har Lovens Bog sin plads, med seks lys p hver side. Nedenfor denne er den Hellige Gral, med roser p hver side. Foran Gralen er der plads til Altertallerkenen. P hver side, ud over roserne str der to store lys. Alt dette er indhyllet i et stort slr. Som toppunkt i en ligesidet trekant med grundlinie mellem sjlerne str et lille sort firkantet alter, lavet af to kuber placeret ovenp hinanden. Dette alter tnkes stende midt p grundlinien i en lignende ligesidet trekant. I spidsen af denne trekant str en lille rund dbefont. Ligesdan er spidsen i et tredie triangel en opretstende grav. II Om messens Officerer PRSTEN: Brer den hellige lanse, og er til at begynde med kldt i en enkel hvid robe uden ornamenter eller pynt. PRSTINDEN: Skal egentlig vre Virgo Intacta(1) eller specielt indviet til tjeneste i den Store Orden. Hun brer svrdet i et rdt bnd om livet og brer Altertallerkenen og Lysob- laterne. DIAKONEN: Er kldt i hvidt og gult. Han brer Lovens Bog. TO BRN: De er kldt i hvidt og sort. En brer en karaffel vand og et saltkar, den anden et rgelseskar og et parfumeskrin. III Indgangsceremonien Diakonen bner dren til Templet for at slippe forsamlingen ind og indtager selv sin plads mellem det lille alter og dbefonten. (Der br vre en drvogter som kontrollerer adgangen til tempelet.) Diakonen gr frem og bukker foran den bne helligdom, hvor Gralen er helligholdt. Han kysser Lovens Bog tre gange, bner den og placerer den p hjalteret. Han vender sig mod vest. DIAKONEN: Gr hvad du vil skal vre hele Loven. Jeg forkynder Lysets, Livets, Krlighedens og Frihedens Lov i IAO's navn. MENIGHEDEN: Krlighed er loven, krlighed under vilje. Diakonen gr tilbage til sin plads mellem alteret med rgelsen og dbefonten, vender sig mod st, og giver trinet og tegnet for et Menneske og en Broder. Alle efterligner ham. DIAKONEN & HELE FOLKET: Jeg tror p en hemmelig og usigelig Herre, og p en Stjerne blandt Stjernernes hrskarer, af hvis ild vi er skabt og til hvilken vi skal vende tilbage, og p n Livets Fader, Mysterium over alle Mysterier, i Hans navn CHAOS(2), Solens eneste stedfortrder p Jorden, og p n Luft som nrer alt der nder. Og jeg tror p n Jord, alle menneskers Moder, og p et skd hvori hvert menneske undfanges og hvori de skal hvile, Mysterium over alle Mysterier, i Hendes navn BABALON. Og jeg tror p Slangen og p Lven, Mysterium over alle Myst- erier, i Hans navn BAPHOMET. Og jeg tror p n Gnostisk Katolsk kirke af Lys, Krlighed og Frihed, hvis Lovs Ord er THELEMA. Og jeg tror p Helgenernes samfund. Og, ligesom mad og drikke dagligt omdannes i os til ndelig substans, tror jeg p Messens Mirakel. Og jeg bekender n Visdommens Db, hvorigennem vi fuldbyrder Genfdelsen Mirakel. Og jeg bekender mit liv som et, udeleligt og evigt som var, og er, og skal blive. AUMGN. AUMGN. AUMGN. Der spilles nu musik. Det sorte barn kommer ind med vandet og saltet. Jomfruen kommer ind med Svrdet og Altertallerkenen. Det hvide barn kommer ind med rgelseskarret og parfumeskrinet. De vender sig mod Diakonen, og stiller sig p linie i pladsen mellem de to altre. JOMFRUEN: Hilsner fra Jord og Himmel! Alle gr Magikerens Hil-tegn, ledet af Diakonen. Prstinden, med det positive barn ved sin Hjre side og det negative ved den Venstre, gr op af trinene til Hjalteret. De venter p hende nedenfor. Hun placerer Altertallerkenen foran Gralen. Efter at have tilbedt den, trder hun ned, og med Brnene efter sig, det positive nrmest hende, gr hun som en "Slange" der udgr 3 1/2 omgang rundt i Tempelet. (Med uret rundt om alteret, mod uret rundt om dbefonten, med uret rundt om alter og dbefont, mod uret rundt om alteret, og s til Graven i vest.) Hun trkker Svrdet og trkker Slret til side med det. PRSTINDEN: Ved Jernets +(3) kraft siger jeg dig: Rejs dig. I vor Herre +(4) Solens navn og i vor +(5) Herres navn befaler jeg dig at formidle sakramentet til Brdrene. Hun frer Svrdet tilbage i skeden. Prsten kommer ud af Graven med Lansen holdt indtil brystet, i begge hnder, hjre over venstre, og med spidsen pegende opad. Han tager de tre frste regulre trin. Derefter giver han Lansen til Prstinden og udfrer de tre straffetegn. S knler han og tilbeder Lansen med begge hnder. Bodsmusik. PRSTEN: Jeg er en Mand blandt Mnd. Han tager igen Lansen og snker den. Han rejser sig. PRSTEN: Hvordan skulle jeg vre vrdig til at formidle sakra- mentet til Brdrene ??? Prstinden tager vandet og saltet fra Barnet og blander dem i dbefonten. PRSTINDEN: Lad Jordens salt formane Vandet om at bre det Store Havs egenskaber. (Knler) Moder, vr du tilbedt! Hun vender sig igen mod vest, gr + over Prsten med ben hnd, over hans pande, bryst og legeme. PRSTINDEN: Lad Prsten vre ren i legeme og sjl! Prstinden tager rgelseskarret fra Barnet og stter det p det lille alter. Hun lgger rgelse deri. PRSTINDEN: Lad Ild og Luft forsde verden! (Knler) Fader, vr du tilbedt! Hun vender tilbage til vest og laver + med rgelseskarret foran Prsten, tre gange som sidst. PRSTINDEN: Lad Prsten glde i legeme og sjl! (Brnene tager vbnene tilbage efterhnden som de har vret brugt). Diakonen tager nu den indviede Robe fra Hjalteret og bringer den til hende. Hun klder Prsten i hans Robe, i skarlagenrdt og guld. PRSTINDEN: Lad Solens Flammer vre din udstrling, O Solens Prst! Diakonen bringer Kronen fra Hjalteret. (Kronen skal vre af guld eller platin, eller af electrum magicum, men m ikke indeholde andre metaller bortset fra de sm mngder der er ndvendige for en god legering. Den skal smykkes med forskellige delsten efter nske. Men den m have slangen Uraeus snoet omkring sig, og hovedstykket skal stemme overens med Robens skar- lagenfarve. Stoffet br vre fljl.) Prstinden stter den p prstens hoved. PRSTINDEN: Lad Slangen vre din krone, O Herrens Prst! Hun knler og tager Lansen mellem sine bne hnder, og frer dem opad og nedad skaftet 11 gange, meget forsigtigt. PRSTINDEN: Lad Herren vre tilstede blandt os! Alle giver Hil-tegnet. FORSAMLINGEN: Lad det vre sdan! IV bningen af Slret PRSTEN: Du som vi tilbeder pkalder vi. Ved den lftede Lanses kraft! Han hver Lansen. Alle gentager Hil-tegnet. Fanfare. Prsten tager Prstindens hjre hnd i sin venstre, mens han stadig holder Lansen hvet. PRSTEN: Jeg, Prst og Konge, tager dig, Jomfru rene uden plet; jeg ophjer dig, jeg leder dig mod st, jeg stter dig p Jordens tinde. Han frer Prstinden til tronen p alteret. Diakonen og Brnene flger bag ham, efter rang. Prstinden tager Lovens Bog, indtager igen sin plads, og holder bogen i begge hnder ben foran brystet, sledes at tommelfingre og pegefingre former en trekant med spidsen nedad. Prsten giver Lansen til Diakonen, som holder den. Han tager vandkaraffelen fra Barnet, stnker Prstinden med det, i det han tegner 5 kors p pande, skuldre og lr. Prsten holder hele tiden tommelfingeren mellem pege- og langfingeren(6), s lnge han ikke holder Lansen. Prsten tager rgelsekarret fra Barnet og tegner 5 kors som fr. Brnene stter sine vben tilbage p de respektive altre. Prsten kysser Lovens Bog tre gange. Han knler et jeblik i tilbedelse med hnderne samlet, sledes at knoerne rrer hinanden, tommelfingrene som tidligere beskrevet. Han rejser sig og trkker slret for hele alteret. Alle rejser sig og str p geled. Prsten tager Lansen fra Diakonen og holder den som fr, ligesom Osiris eller Pthah. (Nr han gr, foregr dette langsomt, p samme mde som soldater gr Fanemarch.) Han gr i en cirkel rundt i Templet (Med solen ) tre gange, fulgt af Diakonen og Brnene som fr. (Disse skal, nr de ikke har noget i hnderne, holde armene krydset over brystet.) Efter den sidste runde forlader de ham og indtager deres pladser mellem dbefonten og det lille alter, hvor de knler i tilbedelse med hnderne flade mod flade og hvet over hovedet. Alle efterligner dette. Prsten vender tilbage til st og bestiger det frste trin p alteret. Prstinden gr klar til at tage sin robe af. PRSTEN: O Stjernekreds hvoraf vor Fader kun er den yngste broder, vidunder ud over al forstand, sjl af det uendelige rum, foran hvem selv Tiden er til skamme, sindet str undrene og forstanden hjlpels. Kun i Krlighedens billede kan vi n til dig. Derfor ved sd og rod og stngel og knop og lv og blomst og frugt pkalder vi dig. Da svarede prsten & sagde til Rummets Dronning, kyssende hendes yndefulde pande og duggen fra hendes lys badende hele hans krop i en sdtduftende parfume af sved: O Nuit, Himmelens bestandige ene, lad det altid vre s; at mennesker ikke taler om Eder som En men som Ingen; og lad dem ej tale om Eder overhovedet, siden du er bestandig! (I lbet af denne tale skal Prstinden have taget sin robe helt af, se CCXX 1,62) PRSTINDE: Men at elske mig er bedre end alle ting: hvis under natte-stjernerne i rkenen du snart brnder min rgelse foran mig, pkaldende mig med et rent hjerte og Slangeflammen deri, da skal du komme lidt at ligge ved min barm. For et kys vil du da vre villig til at give alt; men den som giver et stvfnug skal tabe alt i samme stund. I skal bre rige juveler; I skal overg nationerne p jorden i pragt & stolthed; men altid i krlighed til mig, og sledes skal I komme til min glde. Jeg byder Eder inderligt at fremst for mig i en enkelt kappe, og dkket af et rigt hovedklde. Jeg elsker Eder. Jeg lnges efter Eder! Bleg eller purpur, tilslret eller vellystig, jeg som er al nydelse og purpur, og drukkenskab af den inderste sans, begrer dig. Tag vingerne p og rejs den sammenslyngede glans inden i Eder: kom til mig! Til mig! Til mig! Syng henrykkelsens krlighedssang til mig! Brnd til mig parfumer! Br til mig juveler! Drik til mig, for jeg elsker dig! Jeg elsker dig! Jeg er Solnedgangens datter med de bl jenlg; jeg er den ngne strleglans i den vellystige nattehimmel. Til mig! Til mig! Prsten bestiger det andet trin. PRSTEN: O inderste af det inderste, skjult i alt levende vsen, Dig tilbeder vi ikke, for det som tilbeder er ogs dig. Du er Det og Det er Jeg. Jeg er flammen der brnder i ethvert menneske- hjerte, og i kernen af hver en stjerne. Jeg er livet og Livs- giveren, dog derfor er kundskab om mig kundskab om dd. Jeg er alene og der er ingen Gud hvor jeg er. (Diakonen og alle andre rejser sig idet de gr Hil-tegnet ). DIAKONEN: Men I, O mit folk, rejs jer og vgn. Lad ritualerne blive ordentligt opfrt med glde og sknhed! Der er ritualer for elementerne og tidernes fester. En fest for Profeten og hans Bruds frste nat! En fest for de tre dage til nedskrivningen af Lovens Bog. En fest for Tahuti og Profetens barn - hemmelig, O Profet! En fest for det Hjeste Ritual, og en fest for Gudernes Jvndgn. En fest for ild, og en fest for vand; en fest for liv og en strre fest for dd! En fest hver dag i jeres hjerter i min henrykkelses fryd! En fest hver nat for Nu, og behaget i den yderste vellyst! Prsten bestiger det tredie trin. PRSTEN: Du som er En, vor Herre i universet, Solen, vor Herre i os selv, hvis navn er Mysterium over alle Mysterier, uendelige vsen, hvis strleglans som oplyser verdenerne og er ndedrtet som fr alle Guder og selv Dden til at sklve foran Dig - Ved Lysets tegn + kom frem Du den strlende p Solens trone. benbar skabelsens og erkendelsens vej mellem os og vort sind. Oplys vor sind. Giv vore hjerter mod. Lad dit lys krystalliseres i vort blod og sledes fuldbyrde os i Genopstandelsen. A ka dua Tuf ur biu Bi a'a chefu Dudu nur af an nuteru(7) PRSTINDEN: Der er ingen lov hinsides gr hvad du vil. Prsten skiller slret med Lansen. (Under de foregende taler har om ndvendigt, som i ucivilise- rede lande, Prstinden igen taget sin robe p.) PRSTEN: IO IO IO IAO SABAO KYRIE ABRASAX KYRIE MEITHRAS KYRIE FALLE, IO PAN IO PAN, PAN, IO ISCHKYRIE, IO ATHANATON, IO ABROTON, IO IAO. CHAIRE FALLE CHAIRE PANPAGE, CHAIRE PANGENETOR. HAGIOS, HAGIOS, HAGIOS(8). Prstinden sidder med Altertallerkenen i hjre hnd, Kalken i venstre hnd. Prsten holder Lansen frem og hun kysser den elleve gange. Hun tager den og holder den s mod brystet mens Prsten falder p kn foran hende, kysser hendes kner og holder armene udstrakt langs hendes lr. Han bliver i denne tilbedelse mens Diakonen starter Kollekterne. Alle str i Dieu Garde, dvs. med fdderne ved siden af hinanden (som i et kvadrat), hnderne hngende lst med tommelfingrene hgtet ind i hinanden. Dette er den almindelige mde at st p, med mindre andre instrukser er givet. V Om de 11 Kollekters Officium (Solen) DIAKONEN: Synlige og sanselige Herre, af hvem denne jord kun er en frossen gnist som drejer om dig i rlig og daglig bevgelse, lysets kilde, livets kilde, lad din uophrlige strleglans opmuntre os til forsat arbejde og glde; Sledes at vi altid har del i din overflod s vi i vor egen bane m give lys og liv, nring og glde til dem der drejer om os, uden svind af substans eller strleglans for evigt. FOLKET: Lad det vre sdan! (Herren) DIAKONEN: Hemmelige og helligeste Herre, lysets og livets kilde, frihedens og krlighedens kilde, vr altid med os og mgtig i os, energiens kraft, ildens bevgelse. Med flid lad os altid arbejde med dig, sledes at vi m blive i din grnselse glde. FOLKET: Lad det vre sdan! (Mnen) DIAKONEN: Nattens herskerinde, som altid drejer om os og snart er synlig, snart usynlig i dine rstider, vr du gunstig for jgere, og for elskende og for alle mennesker der har deres arbejde p jorden, og til alle smnd p havet. FOLKET: Lad det vre sdan! (Herskerinden) DIAKONEN: Gldens modtager og giver, livets og krlighedens port, vr du altid rede, du og dine terner, i dit gldens embede. FOLKET: Lad det vre sdan! (Helgenerne) DIAKONEN: Livets og gldens Herre, du som er menneskets styrke, som er essensen af enhver sand gud som er p jordens overflade, som viderefrer visdom fra generation til generation. Du som vi tilbeder p heder og i skove, p bjerge og i grotter, bent p markedspladserne og hemmeligt i vore lnkamre, i templer af guld og elfenben og marmor som i vore legemes tempel, vi mindes dem vrdigt, som fra gammel tid tilbad dig og forkyndte din herlighed til mennesket - Lao-Tze og Siddarta og Krishna og Tahuti, Mosheh, Dionysus, Mohammed og To Mega Therion, desuden Hermes, Pan, Priapus, Osiris og Melchizedeck, Khem og Amoun og Mentu, Heracles, Orpeus og Oddyseus, og Vergilius, Catullus, Maritalis, Rabelais, Swinbourne og mangt en hellig skjald; Appolonius Tyanaeus, Simon Magus, Manes, Basilides, Valentinus, Bardesames og Hippolytos, som har formidlet Gnostikernes lys til os, deres efterflgere og arvtagere, og Merlin, Arthur, Kamuret, Parsival og mange andre Profeter, prster og konger som bar Lansen og Bgeret, Svrdet og + + + Disken mod hedningene og disse, Karl den Store og hans riddere, og William af Schyren, Frederik af Hohenstaufen, Roger Bacon, Martyren Jaccobus Burgundus Molensis, Christian Rosencreutz, Ulrich von Hutten, Paracelsus, Michael Maier, Roderic Borgia, Pave Alexander den sjette, Jacob Boehme, Francis Bacon, Lord Verulam, Andrea, Robertus de Fluctibus, Johannes Dee, Sir Edward Kelly, Thomas Vaughan, Elias Ashmole, Molinos, Adam Weisshaupt, Wolfgang von Goethe, Ludovicus Rex Bavarie, Richard Wagner, Alphonse Louis Constant, Friedrich Nietzsche, Hargrave Jennings, Carl Kellner, Forlong Dux, Sir Richard Burton, Sir Richard Paine Knight, Paul Gaugin, Docteur Gerard Encausse, Dr. Theodor Reuss og Sir Aleister Crowley.(9) Oh Lvens og Slangens snner! Sammen med alle dine helgener mindes vi vrdigt dem som var og er og skal komme. Lad deres Essens vre tilstede, kraftfuld, mgtig og omfavnende, til at gre denne hjtid fuldkommen. (Ved hvert af navnene gr Diakonen + med tommelfingeren mellem pege- og langfinger. Ved en normal messe er det nok at tage de navne der str med kursiv, som teksten viser.) FOLKET: Lad det vre Sdan! (Jorden) DIAKONEN: Frugtbarhedens moder, p din barm hviler vandet, din kind krtegnes af vinden og i dit hjerte bor solens ild. Du som er alt livs udspring, rstidernes tilbagevendende nde, svar gunstigt p arbejdets bnner, og vr ndig mod hyrder som mod menigheden. FOLKET: Lad det vre Sdan! (Principperne) DIAKONEN: Mystiske trefoldige energi, mystiske Materie, i firdelt og syvdelt division, hvis samspil vver Livets Slrs dans over ndens syn! Lad der vre harmoni og sknhed i din mystiske krlighed, s der i os m vre sundhed og rigdom og styrke og hellig nydelse iflge Frihedens Lov. Lad enhver flge sin vilje som et strkt menneske der glder sig ved sin vej, som en stjernes bane der forevigt brnder blandt himlens gldelige forsamling. FOLKET: Lad det vre Sdan! (Fdsel) DIAKONEN: Lad tiden vre gunstig og livets port ben i fred og i velvre, sledes at hun som brer barn kan fryde sig, og barnet gribe livet med begge hnder. FOLKET: Lad det vre Sdan! (gteskab) DIAKONEN: Giv held og lykke til alle som i dag forenes i krlighed under vilje. Mtte styrke og kundskab forenes for at frembringe ekstase, og sknhed svare sknhed. FOLKET: Lade det vre Sdan! (Dd) DIAKONEN: Alt levendes ende, hvis navn er uransageligt, se i nde til os i din time. FOLKET: Lad det vre Sdan! (Slutningen) DIAKONEN: Til dem fra hvis jne livets slr er faldet m der blive givet at udfre deres sande viljer, enten de nsker at opsluges i det uendelige, eller at blive forenet med sine udvalgte og foretrukne, eller at vre i kontemplation, eller at eksisterer i fred, eller at opn arbejdet og heltedden ved incarnation p denne eller en anden planet, en hvilken som helst stjerne, eller andet. Mtte der blive givet til dem at fuldbyrde deres viljer; Ja, at fuldbyrde deres viljer. AUMGN. AUMGN. AUMGN. (Alle stter sig. Diakonen og Brnene tjener Prsten og Prstinden, klar til at holde de rigtige vben efter behov.) VI Om elementernes indvielse Prsten rejser sig og tager Lansen tilbage. Prsten gr + 5 gange (10). PRSTEN: Menneskets liv p jorden, arbejdets frugt, be- strbelsernes nring, sledes er du sjlens fde! (Han berrer Hostien med Lansen.) Ved stavens kraft! Lad dette brd vre Guds legeme! (Han tager Hostien.) Touto esti to soma mou(11). (Han knler, tilbeder, rejser sig, vender sig, viser Hostien til folket, vender sig igen, lgger Hostien tilbage p alteret og tilbeder. Musik.) PRSTEN: Brer af menneskets glde p jorden, arbejdets trst, bestrbelsens inspiration, vr du sjlens ekstase! (Han berrer Bgeret med Lansen.) Ved stavens kraft! Lad denne vin vre Guds blod! (Han tager Bgeret.) Touto esti to potherion tou aimatos mou. (Han knler, tilbeder, rejser sig, vender sig, viser Bgeret til folket, vender sig igen, lgger Bgeret tilbage p alteret og tilbeder. Musik.) PRSTEN: For dette er Genopstandelsens pagt. (Han tegner de 5 kors over Prstinden.)(12) Modtag Herre, dette offer af liv og glde, sande vidnesbyrd om Genopstandelsens pagt. (Prsten giver Lansen til Prstinden, som tager den og kysser den; han berrer hende s mellem brysterne og p kroppen. Han breder armene ud som for at omfavne hele helligdommen.) PRSTEN: Lad dette offer blive bret p Aethyrs blger til vor Herre og Fader Solen der rejser over himlene i hans navn ON. ( Han lgger hnderne sammen, kysser Prstinden mellem brysterne og tegner tre store kors(13) over Altertallerkenen, Bgeret og sig selv. Han slr sig for brystet. Alle gentager denne gestus.) PRSTEN: Hr alle I, helgener fra den sande Kirke fra forgangne tider, nu essentielt til stede blandt os. Vi hvder vort slgtskab med jer, vi fordre enhed med jer, vi fordre jeres velsignelse i navnet IAO. (Han gr korsets tegn tre gange over Altertallerkenen og Bgeret samlet. Han benbarer Bgeret, knler tager Bgeret i sin venstre hnd og Hostien i sin hjre. Med Hostien laver han 5 store kors p Bgeret.) Korsene tegnes. Han hver Hostien og Bgeret. Tempelklokken ringer. PRSTEN: HAGIOS, HAGIOS, HAGIOS, IAO! Han stter Hostien og Bgeret tilbage p alteret og tilbeder. VII Om Hymnens Officium PRSTEN: Du som er jeg, hinsides alt jeg er, Du uden natur og navn stadig er, Som er, nr alt foruden dig er intet sted, Du Solens centrum, Du Solens hemmelighed, Du skjulte vr af alle ting kendte, Og ukendte, Du afsides ene, alene vente, Du den sande ild i sden, Mangfoldig, avlende, kilden og glden, Af liv, krlighed, frihed og lys, Du hinsides tale og hinsides syn, Dig pkalder jeg, mens ilden stiger, Tndes idet mine hensigter higer, Dig pkalder jeg, Du varige enhed, Du Solens centrum, Du Solens hemmelighed, Og det helligeste mysterie, Hvoraf jeg er bevgelsens materie. Vis dig mest skrkkelig og mest skn, Som det er tilladt for din sn! KORET: For af Fader og Sn, Hellignden er norm; Mand-Kvinde, kvintessens, et kn, Manden skjult i kvindeform. re og tilbedelse i det hje, Du Due, guddommeliggjort uden mje, Vrende den race, mest kongelige form, Til vrens solskin gennem vinter storm, re og tilbedelse vre til dig fra folk og f, Du, saft af verdensasken, vidunder tr! KOR MND: Hder til dig fra gravens dd. KOR KVINDER: Hder til dig fra ventende skd. MND: Hder til dig fra upljet jord. KVINDER: Hder til dig fra jomfru uden hor. MND: Hder til dig, sande enhed af den Evige Treenighed! KVINDER: Hder til dig du Fader og Moder Og Selv til Jeg er at Jeg er! Hder til dig, hinsides tidens floder, Din kilde af sd, dit fr, dit kim, her! MND: Hder til dig, evige Sol, ren, Du er En i Tre, Du er Tre i En! KORET: re og tilbedelse vre til dig fra folk og f, Du, saft af verdensasken, vidunder tr!(14) (Disse ord skal udgre hymnens indhold, men hele eller dele skal sttes til musik, lavet sdan som kunsten tillader det. Men selv om andre hymner mtte blive godkendt af kirkefaderen, skal denne best som den frste af sin slags, stamfaderen for alle andre.) VIII Om det Mystiske gteskab & om Nadveren (Prsten tager Altertallerkenen mellem hjre hnd pege- og langfinger. Prstinden tager Kalken med hjre hnd.) PRSTEN: Skjulte Herre, indvie denne ndelige fde til vore legemer, s at den m give os sundhed og rigdom, styrke og glde og fred, og den fuldbyrdelse af vilje og af krlighed under vilje som er evig lykke. (Han gr + med Altertallerkenen kysser den og stter den tilbage p alteret. Han afdkker Kalken, knler, rejser sig. Musik. Han tager Hostien og bryder den over Kalken. Han lgger den hjre del tilbage p Altertallerkenen. Han bryder et lille stykke af den venstre del.) PRSTEN: Touto esti to sperma mou. Ho pater estin ho hyios oion to pneuma hagion(15). AUMGN. AUMGN. AUMGN. (Han lgger hele den venstre del af Hostien tilbage. Prstin- den strkker lansespidsen frem med sin venstre hnd, for at modtage stykket.) Prsten tager Kalken i sin venstre hnd. Sammen dypper de lansespidsen i Gralen. PRST/PRSTINDE: HRILLIU! (16) ( Prstinden tildkker Bgeret. Prsten knler, rejser sig, bjer hovedet, lgger hnderne sammen. Han slr sig for brystet.) PRSTEN: O Lve og O Slange som delgger delggeren, vr mgtige iblandt os! (Han slr sig for brystet.) O Lve og O Slange som delgger delggeren, vr mgtige iblandt os! (Han slr sig for brystet.) O Lve og O Slange som delgger delggeren, vr mgtige iblandt os! (Prsten lgger hnderne sammen p Prstindens bryst, og tager Lansen tilbage. Han vender sig mod folket, snker og hver Lansen og gr + over dem.) PRSTEN: Gr hvad du vil skal vre hele Loven. FORSAMLINGEN: Krlighed er loven, krlighed under vilje. (Han snker Lansen, og vender sig mod st. Prstinden tager Lansen i sin hjre hnd, med sin venstre byder hun Altertal- lerkenen frem. Prsten knler.) PRSTEN: I min mund vre essensen af Solens liv. (Han tager Hostien i sin hjre hnd, gr + med den over Altertallerkenen og fortrer den.) Stilhed. (Prstinden tager, afdkker og frembyder Gralen ligesom tidligere.) PRSTEN: I min mund vre essensen af jordens glde. (Han tager Kalken, gr + over Prstinden, tmmer den og giver den tilbage.) Stilhed. (Han rejser sig, tager Lansen fra Prstinden og vender sig mod forsamlingen.) PRSTEN: Der er ingen del af mig som ikke er af Guderne.(17) (For de blandt folket som har udtrykt nske om at deltage i nadveren, og ingen andre skal vre tilstede, er en hel lysoblat og et bger med vin gjort klart. Diakonen viser dem til rette: de gr frem til alteret en efter en. Brnene tager Elementerne og frembyder dem. Folket indtager nadveren sdan som Prsten gjorde, idet de siger de samme ord i Genopstandelsens nd: "Der er ingen del af mig som ikke er af Guderne." Undtagelserne under denne del er nr der er tale om en fest. I s fald er det kun Prsten som indtager nadveren. Under et bryllup er det kun de to som skal vies der deltager. Nr nadveren indgr i en db, deltager kun dbsbarnet, og ved konfirmation i puberteten er det kun konfirmanderne der deltager. Sakramentet kan holdes til side af Prsten til dem som ligger syge i hjemmet.) Prsten tildkker alt med slret. Med Lansen tegner han + over folket, tre gange. PRSTEN: + Herren velsigne jer + Herren oplyse jeres sind, give trst til jeres hjerter og nring til jeres legemer. + Herren lade jer opfylde jeres sande viljer, det Store Arbejde, Summum Bonumm Sand Visdom og Perfekt Lykke. Han gr ud, med Diakonen og Brnene efter sig, ind i Graven i vest. Musik. Bemrk: Prstinden og andre officerer tager aldrig del i Nadveren, idet de ses som en del af Prsten selv. Bemrk: Visse hemmelige formler til denne Messe formidles til Prsten ved hans ordination.(18) Noter til Messen 1. I Crowleys egen udgave af dette vrk har han skrevet i margenen ud for Prstinden "dvs. en svoren hore." Udtrykket Virgo Intacta i denne forbindelse er misvisende. Det betyder i realiteten at kvinden der spiller Prstindens rolle br vre viet udelukkende til det Store Arbejde, ligesom Artemis til Pan. "En svoren hore" ville derfor vre en passende kandidat til denne tjeneste, ikke en jomfru i den sdvanlige betydning af ordet. 2. I Crowleys udgave af Magick er dette navn byttet ud med AIWASS, Crowleys Hellige Skytsengel, men her er det brugt i en kosmisk betydning; breren eller mediet for Sol- eller fallos- kraften. 3. Hun tegner med svrdet Korsets tegn i luften; det er Dyrets mrke. 4. Korsene som tegnes her er symboler p Solen, det Makro- kosmiske Univers' Herre, desuden Fallos', Solens Viceregent i Mikrokosmos. 5. Som forrige note. 6. Et fallostegn. 7. Ypperste enhed vist, jeg tilbeder dit ndedrags vlde, verste og frygtelige Gud, som fr guderne og dd til at sklve foran dig, jeg, jeg tilbeder dig. (Gengivet af Crowley fra benbarings-stlen. Se "The Confessions of A. Crowley", Cape 1969.) 8. Io, Io Sabao, Herre Abrasax, Herre Mithras, Herre Fallos, Io pan, Io pan, pan, Io du Mgtige, Io Uddelige, Io Guddommelige, IO IAO. Hil dig Fallos. Hil dig Alt-fortrende. Hil dig Alt- avlende. Hellig, Hellig, Hellig, IAO. 9. Denne liste, noget forlnget, blev frst publiseret i The Equinox, volume III, nummer 1. Den indeholder navnene p Det Store Hvide Broderskabs "Helgener", og Ledere/Chiefs, hvoraf ikke alle som f.eks. Krishna, Tahuti og Pan blev inkarneret. Set fra et verdsligt synspunkt bevidner listen Crowleys belsthed. De fremhvede navne er 1) Crowleys tidligere inkarnationer, 2) historiske eller mytiske personer som han havde en magisk tilknytning til. Han havde hje tanker om Swinbourne, som han kunne/kan have mdt, og flte at de var et i nden. Han burde, muligvis, have fremhvet Gaugins navn. 10. +3 +1 +2 p Altertallerkenen og Bgeret; +4 p Alter- tallerkenen alene; +5 p Bgeret alene. Med disse 5 kors tegnet i luften, indicerer Prsten de frste 5 sephiroth - Guds attributter - p Livets tr, dvs. fra Kether(1) til Geburah(5). Selv str han i Tiphareth(6), som er positionen for Prsten eller Adeptus Minor. Han bringer sledes Supernalernes kraft ned og fylder/gennemsyrer elementerne med deres kraft/strm, hvorigennem han indvier dem. 11. Dette er mit legeme. 12. Han bringer Supernalernes kraft ned fra den anden side af afgrundens slr og indvier dermed Prstinden til det Store Arbejde. I dette tilflde udgr mdet mellem de 5 supernaler med de 6 (Prstinden i Tiphareth) det 11 foldige Store Arbejdes segl, som vil sige at forene Mikrokosmos med Makrokosmos. Dette er opgaven fra 5 Grad til 6 Grad. 13. En bekrftelse p den Hellige Treenighed 14. Disse vers er frit gendigtet til dansk af overstteren. De originale vers kan findes i Crowleys skuespil "The Ship", publiseret i The Equinox, volume 1, nummer 10. Det blev dediceret til Theodor Reuss, dengang Grand Master for O.T.O. 15. Dette er min sd. Faderen er snnen som ved den Hellige nd. 16. Orgasmens skingre skrig. Ikke et grsk ord. Siden dette ritual er rent ceremonielt, m orgasmen her ses som et tegn p den metafysiske ekstase som er resultatet af foreningen af de 5 med de 6. 17. Denne linie er taget fra Golden Dawns ritual for Rosenkors- graden (5-6). 18. Sex-magi.