LIBER LIBRAE Oversat af Frater GCLO Anno IIIxx e.n. 0. L‘r frst - o du som str‘ber mod vor gamle Orden! - at ligev‘gt er Arbejdets fundament. Hvis du ikke selv har et sikkert fundament, hvorp† vil du da st† for at be- fale naturens kr‘fter? 1. Vid da, s†dan som mennesket er fdt ind i denne verden midt blandt materiens mrke og kampen mellem stridende kr‘fter; s†dan m† dets frste anstrengelse v‘re at sge Lyset gennem deres forsoning. 2. Du som har prvelser og vanskeligheder, gl‘d dig p† grund af dem, for i dem er styrke, og ved hj‘lp af dem †bnes en vej til det Lys. 3. Hvordan skulle det v‘re anderledes, o menneske, hvis liv kun er en dag i evigheden, en dr†be i tidens ocean; hvor- dan, om ikke dine prvelser var mange, kunne du rense din sj‘l for jordens slagger? Er det bare nu at det hjere liv er omringet af farer og vanskeligheder; har det ikke altid v‘ret s†ledes med for- dums hierofanter og vism‘nd? De har v‘ret forfulgt og spottet, de er blevet pint af mennesker; dog har ogs† gennem dette deres herlighed gedes. 4. Gl‘d dig derfor, o indviede, for jo strre din prvelse jo strre din triumf. N†r mennesker spotter dig og taler usandt mod dig, har Mesteren ikke sagt: "Velsignet er du!"? 5. Dog, o aspirant, lad ikke dine sejre bringe dig for- f‘ngelighed, for med get kundskab skulle komme get vis- dom. Den som ved lidt, tror han ved meget; men den som ved meget har l‘rt sin egen uvidenhed. Ser du en mand vis i sin indbildskhed? Der er mere h†b for en d†re end for ham. 6. V‘r ikke hurtig til at fordmme andre; hvordan ved du at du i deres sted kunne have modst†et fristelsen? Og selv om det skulle v‘re s†dan, hvorfor skulle du foragte en som er svagere end dig selv? 7. Du, derfor, som nsker magiske evner, v‘r sikker p† din sj‘l er fast og urokkelig, for det er ved at smigre dine svagheder at de svage vil f† magt over dig. Ydmyg dig selv foran dit Selv, dog frygt hverken menneske eller †nd. Frygt er nederlag, og forlber for nederlag: og mod er begyndel- sen til ‘rbarhed. 8. Frygt derfor ikke †nderne, men v‘r fast og hflig mod dem; for du har ingen ret til at foragte eller spotte; og ogs† dette kan fre dig p† vildspor. Befal og forvis dem, forband dem ved det Store Navn om ndvendigt; men hverken spot eller h†n dem, for da vil du visselig blive frt ind i vildfarelse. 9. En mand er hvad han gr sig til inden for gr‘nserne fast- sat ved hans nedarvede sk‘bne; han er en del af menneske- heden; hans handlinger p†virker ikke bare hvad han kalder sig selv, men ogs† hele universet. 10. Tilbed, og forsm ikke, det fysiske legeme som er din mid- lertidige forbindelse med den ydre og materielle verden. Lad derfor din mentale ligev‘gt v‘re h‘vet over forstyrel- se fra materielle h‘ndelser; styrk og kontroller de dyriske lidenskaber, hold flelserne og fornuften i age, giv n‘r- ring til de hjere l‘ngsler. 11. Gr godt mod andre for dets egen skyld, ikke for belnning, ikke for taknemmelighed fra dem, ikke for sympati. Hvis du er gavmild vil du ikke l‘nges efter at dine re skal kildes af udtryk for taknemmelighed. 12. Husk at ubalanceret styrke er ondt; at ubalanceret streng- hed er grusomhed og undertrykkelse; men ogs† at ubalanceret medlidenhed kun er svaghed som vil tillade og tilskynde det onde. Handel lidenskabeligt; t‘nk fornuftigt; v‘r dig selv. 13. Sandt ritual er liges† meget handling som ord; det er vilje. 14. Husk at denne jord kun er et atom i universet, og at du selv kun er et atom derp†, og at selv om du kunne blive Gud p† denne jord hvorp† du kryber og kravler, s† ville du, selv da, kun v‘re et atom, og et blandt mange. 15. Ikke desto mindre, hav den strste selvrespekt, og i dette henseende synd ikke mod dig selv. Den synd som er utilgive- lig er medvidende og viljesfyldt til at forkaste sandhed, og frygte kundskab med mindre denne kundskab understtter dine fordomme. 16. For at opn† magisk kraft, l‘r at styre tanken; tillad kun de id‚er som er i harmoni med det nskede m†l, og ikke enhver tilf‘ldig og modsigende id‚ som frembyder sig. 17. Fast tanke er et middel mod et m†l. V‘r derfor opm‘rk- som p† kraften i stille t‘nkning og meditation. Den mate- rielle handling er bare det ydre udtryk for din tanke, og derfor er det blevet sagt at "d†rskabens tanke er synd". Tanke er handlings begyndelse, og om en tilf‘ldig tanke kan avle megen virkning, hvad kan da ikke en fast tanke gre? 18. Derfor, som det allerede er blevet sagt, ops‘t dig selv med fasthed i kr‘fternes ligev‘gt, i elementkorsets midte, det kors fra hvis midte det skabende ord udgik i fdslen af det gryende univers. 19. V‘r du derfor hurtig og aktiv som sylfiderne, men undg† tosserier og luner; v‘r energisk og st‘rk som salamanderne, men undg† irritabilitet og vildskab; v‘r fleksibel p† billeder som undinerne, men undg† dovenskab og forander- lighed; v‘r arbejdsom og t†lmodig som gnomerne, men undg† grovhed og havesyge. 20. S†ledes skal du gradvist udvikle din sj‘ls kr‘fter, og gre dig istand til at befale elementernes †nder. For skulle du kalde p† gnomerne for at lefle for din havesyge, ville du ikke l‘ngere befale dem, men de ville befale dig. Ville du misbruge de rene v‘sner fra skove og bjerge for at fylde dine kister og tilfredsstille din trst efter guld? Ville du nedv‘rdige den levende ilds †nder ved at gre tjeneste for din vrede og dit had? Ville du gre vold mod renheden i vandets sj‘le for at lefle for din lyst til svir? Ville du tvinge aftenbrisens †nder til at tjene dine dumheder og luner? Vid at med s†danne nsker kan du kun tiltr‘kke de svage, ikke de st‘rke, og i s† fald vil de svage have magt over dig. 21. I sand religion er der ingen sekt, giv derfor agt s† du ikke vanhelliger det navn ved hvilket en anden kender sin Gud: for om du gr denne ting i Jupiter vil du vanhellige (JHVH = Jehova) og i Osiris (JHSVH = Jehesva). Sprg og I skal f†! Sg, og I skal finde! Bank p†, og der skal blive lukket op for Eder!